28. juni - 1. juli 2018
BMX-fjordjump

BMX er kort for Bicycle Moto Cross og dækker over forhindringsparkour på cykler med 20” hjul. Takket være Dirk Dillmann og foreningen Sportpiraten e.V., som blev stiftet i 2008, har ungdomskulturen holdt sit indtog i Flensborg og holder til på det tidligere slagteri i den nordlige del af byen. Engang industriområde, i dag internationalt mødested for BMX-kørere fra hele verden. BMX- og skate-parkourbanen er ikke kun for internationale professionelle: Først og fremmest de engagerede unge har gjort slagteriet til det, det er i dag. Ungdomsarbejde med afsæt i sporten ligger foreningens hjerte nært: Børn og unge fra meget forskellige kulturer tilbringer dagligt deres fritid sammen her. Parken bruges af mange skoler fra hele regionen, fordi man her kan lære ting, man ikke lærer i skolen. Desuden tilbydes her en lang række workshops og arrangementer. Derfor glæder vi os meget over, at sportpiraterne kigger forbi på FLENSBURG AHØJ for at vise deres tricks og stunts - der bliver tale om spektakulære luftture over Flensborg fjord. Både i dagslys og i skumringen får BMX-kørernes spændingsmættede spring tilskuerne til helt at glemme at trække vejret.